Op-Ned bane

Vi sejler oftest på en simpel op-ned bane. Eksempler (taget fra Svanemølle Kredsen) kan ses her baneskitse 1 og baneskitse 2. I forhold til skitserne her, da vil vi oftest have et mærke i begge ender af startlinien, og startlinien bruges også altid som mållinie.

Banen gennemsejles ved to op-ned ture: passér startlinien i starten, kryds op til topmærket der rundes med mærket om bagbord (fleet-race), læns ned til startlinien der nu bruges som gate, endnu et opkryds og på næste lænseben bruges startlinien som mållinie.

En gate vil sige, at der passeres mellem de to mærker indefra og ud, og et valgfrit af de to mærker rundes, hvorefter næste kryds ben startes. Der kan være udlagt to seperate mærker til gate i stedet for den oprindelige startlinie. De vil så typisk ligge 20-30 meter oppe af banen, og gaten vil være smallere end startlinien er lang.

Ved topmærket kan også være et afvisermærke udlagt lidt nedenfor topmærket og til bagbord for dette i ca. 5-6 bådslængders afstand. Dette skal i så fald rundes med mærket om bagbord, og har til formål at forhindre, at både på læns sejler lige ned i både på kryds.

Under gennemsejling af banen vil man få brug for manøvrene i øvelserne:

Start: Den bedste start, firkanten Kryds-ben: krydsild, rullevendinger Topmærkerunding: almindelig spiler sæt, gybe sæt Læns: spiler bomning, rullebomning Gate mærke runding: læ og luv pil, evt. kombineret med bomning i mærkerundingen