Du er her

Spiler Opskæring

Niveau: 
Øvet
Forudsætninger: 
Almindelig spilerhåndtering
Vejrudsigt: 

8-10m/s eller nok vind til at båden vil skære op med spileren

Forberedelse: 

ingen

Udførelse: 

Spileren sættes og der sejles på en stabil skæring. Stagen vil stå lang fremme men uden at røre forstaget. Alle placerer sig med mulighed for at blive i båden selvom den kommer til at ligge meget ned til læ. Rorsmanden melder "Klar" og begynder langsomt at skære op mens der hives mere hjem i læ spiler skøde for at holde trimmet. Storsejlstrimmeren følger med på storsejlskødet, og gaien skal nok også hales så stagen ikke kommer ind på forstaget da skødet vil strække sig. Til sidst vil båden skære op af sig selv og roret komme ud af vandet så styring ikke er mulig. Kæntringen er en realitet.

Slæk helt ud på storsejlet.

For at komme tilbage på ret køl slækkes kickenstrap, og hernest roligt på spilerskødet og spilerfaldet, og båden vil rette sig op og give rorsmanden mulighed for at styre igen. Fald af til plat læns igen og hiv spileren til tops med slækket læ skøde.

Gajen slippes aldrig ved opskæringer.

Hvilken forskel gør kickenstrappen?

Detaljer: 

Det er bedst med god vind for at få roret helt ud af vandet, så man mærker at båd og sejl overtager styringen. Det hele gøres stille og roligt så alle kan blive indenbords. Det vigtige er at indøve en naturlig reaktion på kickenstrap og skøde/fald. Faktisk kan opskæringer undgås ved at være lidt kvik på disse poster.

Anmærkninger: 

Det er ikke meningen at materialet skal presses, så hvis der går rod i foretagnet, snakkes det grundigt igennem før næste forsøg.
Hold god afstand til andre både.