Du er her

Læ Spilernedtagning

Niveau: 
Begynder
Forudsætninger: 
Almindeligt spiler sæt
Vejrudsigt: 

3-8m/s

Forberedelse: 

Ét bundmærke lægges ud

Udførelse: 

Forsejl sættes først hvis dette har været nede. Dette gøres uden brug af spil, ved at der hives fra cockpit samt "brækkes" på masten af forgasten.
Fald af til plat læns og træk læ barbarhal ind mens skødet slækkes for at holde trimmet. Forgasten kan nu nå skødet tæt på spilerens skødebarm under forsejlet. Nedtagningen kan begynde. Gajen slækkes helt og forgasten begynder sin nedhivning ved at samle så meget af underliget han kan. Faldet slækkes i samme tempo som forgasten hiver spileren ned i hullet.
Når spileren er helt nede og forgasten tilbage på fordækket slækkes stageophal og stagen lægges på dækket i luv side. Skøder trækkes hjem og sættes i næbet så de ikke ender som hale efter båden.
Når ovenstående sidder i skabet, skal øvelsen udføres omkring et bundmærke.
Det kræver mere øvelse at udføre spilernedtagninger på en skæring, så taktikken ned mod mærket bør være at skabe plads til at falde af til plat læns ved nedtagning. Opskæring til bittevind kan begyndes allerede før spilleren er helt nede i hullet da den øverste del af spileren vil være dækket bag forsejlet og er uden træk. Mærkerundingen begynder omkring en bådslængde ved siden af mærket for at ende med at være på bittevind kurs idet man passerer mærket.

Detaljer: 

Er den kommet op, skal den jo også ned, og den læ nedtagning er den mest sikre måde at gøre det på. Det gælder om at få taget luften ud af spileren og det gøres aller nemmest med vinden ind agter.

Anmærkninger: 

Nogen har tilid til at tage stagen først. I så fald skal man være på plat læns. Storsejlstrimmeren kan gå frem og håndspile (holde luv barm fast der hvor stagen ville ha gjort det), indtil nedtagningen starter. Herefter udføres nedtagningen som ovenstående.
Hellere lidt for tidlig nedtagning end for sen. Den tid man vinder ved at tage spileren ned i absolut sidste øjeblik er nærmest udbetydelig i forhold til det man taber ved at oversejle mærket.