8-12m/s, gerne med masser af bølger.
Ingen
Båden opsættes med lille fok og rebet storsejl.
På kryds afprøves dels at sejle højt for at slippe lidt power ud af sejlet og dels at sejle lidt lavere med 4-8 cm slæk på forsejl for at få mere power gennem bølger. Sejl båden så luv ticklers peger 45 grader opad. Er der forskel på de to halser?
Der arbejdes konstant med storsejlskødet for at sejle båden med minimum rorpres. Hvilket trim er godt? Arbejd med faldspænding, skødevogne, bomudhal, cunningham, kickenstrap, skøder, agterstag og vægtfordeling.
Med vinden ind agter kan man forsøge at fange en bølge og få båden til at surfe. Prøv at pumpe storsejlet en gang pr bølge ved at gribe om hele skøde-anordningen og hive hjem med håndkraft.
Typisk har tidligere jollesejlere en klar fordel i sejlads på/gennem bølger. I en jolle giver forkert styring i høje bølger en hård opbremsning eller en våd tur. Så der optrænes en god bølgefornemmelse. En kølbåd derimod har mere moment og mister bare fart eller laver en opskæring.
Når alle sidder/hænger i luv side er det vigtig at hjælpe rorsmand og storsejlstrimmer med information om kommende bølger, vindtryk osv. Hvis ikke disse er på forkant med hvad der er i vente, vil de konstant være bagud. En opskæring kan nemt koste 3-4 bådslængder.
Pas på pludselige bomninger og opskæringer i nærheden af andre både. Hold god afstand.