Du er her

Fejlmeddelelse

  • Deprecated function: implode() [function.implode]: Passing glue string after array is deprecated. Swap the parameters i drupal_get_feeds() (linje 394 af /var/www/ellipse.dk/public_html/www/includes/common.inc).
  • Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i menu_set_active_trail() (linje 2404 af /var/www/ellipse.dk/public_html/www/includes/menu.inc).

Gybe Sæt

Niveau: 
Øvet
Forudsætninger: 
Almindeligt spiler-sæt. Luv/læ-nedtagning af spiler.
Vejrudsigt: 

3-8 m/s, fladt vand eller næsten fladt vand.

Forberedelse: 

Ét topmærke udlægges.

Udførelse: 

Topmærket rundes og spileren sættes i et gybe-sæt. Så snart spileren står, gøres klar til nedtagning skiftevis som luv nedtagning eller læ nedtagning. Ved læ nedtagning udføres først en bomning hvorefter spileren skal stå før læ nedtagning udføres. Herefter skæres op og krydses tilbage til topmærket.

Detaljer: 

Et gybe-sæt er i bund og grund et normalt spilersæt samtidig med en bomning. Almindeligvis ser det lidt kaotisk ud, især i god vind. Der styres til plat læns og spileren hives til tops og trimmes uden stage. Der bommes og stagen sættes til den nye halse. Det hele udføres i én glidende bevægelse; topmærket rundes, der faldes af til plat læns mens spiler hives til top, der bommes, trimmes og stagen sættes på. Herefter kan der skæres op til kurs.

I bomningen er det vigtigt at spileren roteres til den gamle luv side i den glidende bevægelse. Ligeledes, så skal barberhalet være tot i det der bliver den nye luv side og slækt i det der bliver den nye læ side. Rotationen af spileren kan "tyvstartes" ved at den gamle gai/nye læ side allerede før sættet er hevet op rundt om forstaget. Almindeligvis vil tailor/trimer helt fra starten af sættet positionere sig, så de har de rigtige positioner efter bomningen uden at bytte igen.

Et gybe-sæt benyttes ofte til hurtigt at positionere sig i forhold til nærliggende konkurrenter. Der går længere tid inden spileren er fyldt i forhold til det almindelige sæt, men udbyttet kan være fri luft, i et tætpakket felt.

Anmærkninger: 

I denne øvelse skal både på kryds vige ubetinget for både på læns for at give plads til at fokusere på selve sættet.
Hold afstand til andre både ved topmærket, så der bliver plads til udførelse af øvelsen.